Grimbergen Blonde er en smuk gyldenblond øl af belgisk type. Duften er domineret af tydelige frugtige noter af banan og syltede pærer. Smagen er rund og sødmefuld fulgt af en mild behagelig bitterhed. Øllet er velegnet til braiseret og ovnstegt svinekød og kylling. Grimbergen Blonde er også meget velegnet til sandwich med fed fisk, eksempelvis laks eller til salater med rejer og skaldyr. Nydes bedst ved 10-12 ºC.
Grimbergen er et varemærke som Carlsberg overtog i forbindelse med opkøbet af S&N, Scottish & Newcastle. Carlsberg har licensretten til produktion og markedsføring af produktet. Varemærket er knyttet til klosteret i Grimbergen, 10 km nord for Bruxelles i Belgien.
På det belgiske marked fremstilles produktet af Alken-Maes, som i forbindelse med S&N opkøbet blev en del af Heineken gruppen. I samme handel overtager Carlsberg Danmark rettighederne til navnet Grimbergen udenfor Belgien. Det belgiske Alken-Maes bryggeri, brygger fortsat Grimbergen øl, men kun til det belgiske marked, mens den danske Grimbergen brygges i Frankrig.