Hvad medfølger ved leje af fadølsanlæg?

Hvad medfølger ved leje af fadølsanlæg

Er du i tivivl om hvad der medfølger ved leje af fadølsanlæg hos os, så læs med her. Herunder finder du nemlig alle de praktiske detaljer omkring hvad der følger med, og hvad der ikke følger med, når du lejer dit fadølanlæg på Billigfadøl.dk.

Dette medfølger ved leje af fadølsanlæg

Uanset om du bestiller vores fadølanlæg med bordhane eller fadølsanlæg med bar, så medfølger der altid de helt basale ting du skal bruge til at kunne skænke en kold fadøl.

  • Tappehane (den du skænker din øl fra)
  • Køleanlæg (den som køler øllet fra fustagen)
  • Kulsyre (den som bruges til pumpe øllet op af fustagen)
  • Manometer (den som tjekker om trykket på kulsyren er korrekt)
  • Kobling til fustage (den du sætter i fustagen, som sender øllet videre til køleanlægget)

Vores udstyr er altid nyserviceret, rengjort og matchet med netop dine behov. Dette betyder, at vi naturligvis leverer den rette mængde kulsyre til det antal fustager du har bestilt. Ligesom vi sørger for at de koblinger der bliver leveret med til anlægget, passer i den type fustager du har bestilt.

Dette medfølger ikke når du lejer et fadølsanlæg

Når du har valgt det fadølanlæg du ønsker – med eller uden bar og med en eller to haner – så skal du naturligvis have noget øl på anlægget. Her vælger du helt selv hvad du ønsker at servere for dine gæster. Vi har et bredt udvalg til enhver smag og til forskellige priser.

Se vores udvalg af fadøl her.

Med bestilling af vores fadølanlæg og dertilhørende fadøl, har du egentlig alt hvad du skal bruge for at kunne servere lækker kold fadøl for dine gæster. Dog tilbyder vi også en lang række andre produkter, som måtte være relevant i forbindelse med din fadølsudlejning.

Vi kan også levere andet end fadøl og fadølsanlæg

Et must til enhver fadølsudlejning er selvfølgelig de obligatoriske fadølsglas i plastik. Disse finder du også i vores shop, i to størrelser – de store 40/50 cl glas og de mindre 30/40 cl glas.

Da fadøl muligvis ikke er det eneste du skal servere for dine gæster, har vi også en række andre produkter at tilbyde. Det kunne eksempelvis være øvrige drikkevarer i form af sodavand, kildevand og energidrik, samt de såkaldte partycooler-køleskabe til nedkøling af disse.

Skal du servere drinks eller cocktails for dine gæster, tilbyder vi også levering af isterninger og knust is i 25kg termotønder, med en lang smeltetid på minimum 48 timer. Disse er naturligvis fødevaregodkendte, således de uden problemer kan anvendes i drikkevarer.

Vi håber, at du med ovenstående er blevet klogere på hvad der medfølger til en fadølsudlejning hos Billigfadøl. Du kan også benytte vores links herunder, hvis du vil læse mere om vores produkter eller gå direkte til bestilling.

Har du spørgsmål er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på 70262824 eller info@billigfadoel.dk.

Gå til bestilling Ofte stillede spørgsmål