Tuborg Classic blev introduceret på markedet i 1993 til markering af bryggeriets 120 år jubilæum. Tuborg Classic dåseøl er en mørkere pilsnertype med 4,6 % alkohol, der markedsføres med sloganet “Lidt mere af alting…”. Øllen blev en succes og har været en del af produktsortimentet siden og er i dag et af de bedst sælgende af Tuborgs brands i Danmark.
Tuborg er et dansk ølmærke, der første gang blev brygget i Hellerup i 1875. Fabrikken bag produkterne, Tuborgs Fabrikker (fra 1935 Tuborgs Bryggerier), blev grundlagt i Hellerup i 1873 og i 1970 fusioneret med Carlsberg. Det meste af fabriksanlægget er i dag revet ned.