Grimbergen Double er en belgisk klosterøl. Øllen har en smuk kobbergylden farve toppet af en flot råhvid skumkrone. Duften er fyldig med rige frugtige noter af velmodne pærer, vanilje og anis, fulgt af strejf af mørkt sukker og karamel.Grimbergen Double er indledningsvist sødlig med en passende bitterhed, der giver en herlig læskende balance. Fylden er blød og rund med et let brændt eftersmag. Nydes bedst ved 10-12 ºC.
Grimbergen er et varemærke som Carlsberg overtog i forbindelse med opkøbet af S&N, Scottish & Newcastle. Carlsberg har licensretten til produktion og markedsføring af produktet. Varemærket er knyttet til klosteret i Grimbergen, 10 km nord for Bruxelles i Belgien.
På det belgiske marked fremstilles produktet af Alken-Maes, som i forbindelse med S&N opkøbet blev en del af Heineken gruppen. I samme handel overtager Carlsberg Danmark rettighederne til navnet Grimbergen udenfor Belgien. Det belgiske Alken-Maes bryggeri, brygger fortsat Grimbergen øl, men kun til det belgiske marked, mens den danske Grimbergen brygges i Frankrig.