Carlsberg 1883 er kobberfarvet kobberfarvet med en fintmasket skumkrone. Duften er ren og frisk med delikate strejf af malt og karamel. Smagen er let og sødmefuld, fulgt af en velbalanceret eftersmag. Den er perfekt til det klassiske danske køkken – uanset om det er frokost eller middag.
Lanceringen af øllen markerer ét af de store gennembrud i ølhistorien. Det var nemlig i 1883, at man på Carlsberg opfandt rendyrkningsmetoden af gær, og samtidig delte både opfindelsen og den rene gær med andre bryggerier, så man verden over var i stand til at brygge øl af samme gode kvalitet som Carlsberg.
Man kan vel derfor sige, at Carlsberg 1883 er smagen af historie. Øllen er nemlig den dag i dag brygget på den samme gærstamme, som Professor Emil Christian Hansen rendyrkede på Carlsberg Laboratorium på Gamle Carlsberg Vej i Valby i 1883.
Carlsberg har samtidig brygget den nye øl efter samme opskrift, som Carlsberg brugte i 1883. Øllen er resultatet af et forskningsprojekt som Carlsberg Laboratoriet iværksatte ved hjælp af en donation fra Carlsbergfondet i anledning af laboratoriets jubilæum.