Coca Cola Light er en sodavand produceret af The Coca-Cola Company. Coca Cola læskedrikken blev i 1886 opfundet af apoteker Dr. John Stith Pemberton, da han eksperimenterede med at finde en kur for hovedpine. I stedet fik han udviklet en sirup, som i kombination med kulsyre og vand bliver til Coca Cola.
Første gang Coca Cola blev produceret i Danmark var i perioden 1935-1943. Men produktionen blev indstillet på grund af rationering og handelsrestriktioner under 2. verdenskrig. I 1959 kom Coca Cola igen til Danmark – og den er i dag den mest populære sodavand blandt danskerne.
Coca Cola Light er det navn, der benyttes på det danske marked for “the Coca-Cola Companys” Diet Coke, som blev lanceret i 1982 i USA. Coca Cola Light er en sukkerfri sodavand, der i stedet for at være sødet med sukker, indeholder kunstige sødemidler, hvor det mest udbredte sødemiddel er aspartam. Det betyder at Light-udgaven er en næsten helt kaloriefri drik. Coke Light indeholder koffein, ligesom den originale Coca Cola, hvilket gør at den har en begrænset opkvikkende effekt.