Carlsberg Pilsner er en pilsnerøl fra Carlsberg som blev introduceret i 1904. Den omtales ofte ved sit kælenavn HOF. Øllen produceres og sælges over hele verden og omtales i den sammenhæng som Carlsberg Premium.
Etiketten til ølflaskerne er oprindeligt tegnet af Thorvald Bindesbøll og er stort set uforandret siden sin introduktion.
En Carlsberg Pilsner er på mange måder smagen af en forårsdag i Danmark og er egentlig blevet en del af den danske kulturarv og den danske tørst.
Du oplever en harmonisk balance mellem bitterhed og sødmefulde æbler, mens du nyder den lyse gyldne farve med det flotte skum og duften af fyrretræ, strå, hasselnød og skovsyre. Ja, den er næsten som en forårsdag i Danmark.
På samme måde klæder en Carlsberg Pilsner også det danske køkken hele vejen rundt – især når den nydes koldt skænket fra vores fadølsanlæg.