Hvorfor skal jeg leje et fadølsanlæg?
Selvom det i virkeligheden ikke burde være et spørgsmål, har vi alligevel valgt at svare på det, for at komme ind på de mange fordele et fadølsanlæg bringer med sig.
Med et fadølsanlæg har du altid kolde og friske fadøl ved hånden. Du skal ikke tænke på at fylde køleskabet, ligesom du heller ikke vælter i tomme flasker under og efter festen. Dagen efter kan de tomme plastik ølglas blot smides ud, hvilket gør afrydningen let.
Et fadølsanlæg er samtidig med til at skabe en festlig stemning, idet det både er spændende og anderledes og mange kender det fra bl.a. festivaler og sportsarrangementer. Gæsterne vil med sikkerhed også synes det er sjovt, at få lov til at skænke deres eget fadøl.
Når øl skænkes fra en hane, bliver skummet tættere og fremhæver samtidig øllets smag. Kulsyren frigives desuden i højere grad som gør at øllet bliver blødere og virker lettere.