De 15 bedste øl-jokes

Sidder du i et selskab og vil sætte lidt skub i stemningen eller vil du blot underholde dig selv, så har vi her samlet 15 sjove øl-jokes.

I øvrigt er vi altid garant for at sætte de festlige rammer med udlejning af fadølsanlæg, bardiske samt levering af iskold gylden fadøl, som vi ved vil blive en succes, såfremt nedenstående jokes ikke skulle falde i god jord.


Skraldemænd efter fyraften

2 forpustede skraldemænd har fyraften.
– Nu skal jeg hjem og ligge på sofaen med en kold øl, siger den ene.
– Jeg vil hjem og flå min kones trusser af, siger den anden.
– Orker du det?
– Ja, de strammer af helvede til!


Kun 2 øl

To mænd havde været i byen, de var meget fulde begge to. På vejen hjem sagde den ene:

– Kom, vi går ind til mig og får en øl. Mens han fandt øllerne frem, kiggede den anden sig om i huset, og lidt efter kom han styrtende og råbte:

– Der ligger en fremmed mand ved siden af din kone!

– Så vær stille, for jeg har kun to øl!


De 3 ølkuske

På en bar sad tre ølkuske. Den ene var fra Carlsberg, den anden kom fra Albani i Odense og den tredje var fra Thisted Bryghus.

Bartenderen spurgte Carlsberg-manden hvad han ville have.
– En Hof, selvfølgelig.

Albani-manden svarede:
– En Odense Pilsner.

Da manden fra Thisted blev spurgt, svarede han:
– En Cola

De andre kiggede.
– En COLA??
– Ja… når I ikke vil have øl, så vil jeg heller ikke!


Lille Ole

En dag siger læreren til lille Oles klasse, at de skal gå hjem og tænke over en historie og finde moralen i den.

Næste dag fortæller Ole stolt sin historie.

“Min far kæmpede i Vietnam. Hans fly blev skudt ned over fjendens territorium. Han sprang ud, før flyet ramte jorden og blev knust, og de eneste ting han reddede var en kasse øl, en maskinpistol og en lommekniv.
På vej ned drak han kassen med øl. Uheldigvis landende han lige midt mellem 100 vietnamesiske soldater. Han skød 70 af dem med maskinpistolen inden den var tømt for patroner, så brugte han lommekniven til at dræbe tyve mere, men så knækkede bladet på kniven og han måtte ordne de sidste 10 med de bare næver.”

Læreren ser chokeret på Ole og spørger, om der i det hele taget er en morale på den historie.

“Ja,” svarer Ole, “lad være med at irritere min far, når han har drukket.”


De amerikanske betjente

Fra den amerikanske stat hvor druk-kørsel anses som en sport, og folk gerne går på bar, kommer denne helt sande historie.

For nylig havde en politipatrulje parkeret uden for en bar i Fort Worth, Texas. Efter sidste omgang bemærkede betjenten en mand forlade baren så beruset at han dårligt nok kunne gå. Manden fumlede omkring på parkeringspladsen i et par minutter, mens betjenten stille og roligt observerede ham.

Efter hvad der virkede som en evighed, hvor han havde forsøgt at bruge sine nøgler på 5 forskellige biler, lykkedes det manden at finde sin bil.
Betjenten sad derfor et par minutter, mens et antal af de andre bar gæster forlod baren og kørte væk. Endelig kom manden ind i bilen og startede motoren, slog viskerne til og fra.. Det var en fin, tør sommer aften, Tændte blinklyset og slukkede det igen et par gange. Dyttede i hornet og tændte lyset. Han kørte et par centimeter frem, og så bakkede lidt og holdte så stille et par minutter igen, mens nogle flere af bar gæsterne kørte væk. Da mandens bil endelig var den eneste på parkeringspladsen trillede han ud, og kørte roligt ned af vejen.

Betjenten som nu tålmodigt havde ventet i al den tid, startede nu sin patruljevogn og satte udryknings blinket til, og fik manden ind til siden. Han fandt sit alkometer frem og bad manden om at puste. Til betjentens forbløffelse viste alkometeret ingen tegn på at manden havde drukket noget alkohol overhovedet. Lamslået sagde betjenten: “Jeg bliver nød til at have dig med på politistationen. Dette alkometer må være i stykker.”

“Jeg tvivler” sagde manden stolt. “I aften er jeg den ædru lokkedue.”


Livet er langt uden alkohol

Er det rigtigt, at man kan forlænge sit liv, hvis man holder sig fra alkohol?

– Det kan vist godt passe. Sidste søndag havde jeg ikke så meget som en øl i huset, og det var den længste søndag i mit liv.

Brødrene

En mand gik ind på en bar og bestilte tre øl. Bartenderen fyldte tre glas og manden drak ud. Først det ene, så det andet og til sidst det tredje.

Da han bestilte 3 mere sagde bartenderen: “Øllen er bedst kold, så jeg foreslår at du tager en ad gangen, så skal du få en ny, når du nærmer dig bunden.” Hertil svarede manden: ” Ser du, jeg har to brødre, en i Australien og en i Irland. Vi har lovet hinanden at hver lørdag skal vi drikke sammen, så nu har mine brødre også drukket tre øl.” Bartenderen synes det var en flot tradition, og hver lørdag fortsatte han med at sætte 3 øl frem til sin gæst.

Men så en lørdag kom manden ind og bad kun om 2 øl.

Han drak dem og bestilte to til. Bartenderen sagde med sorg i stemmen: “Eftersom jeg kender traditionen, må jeg kondolere med tabet af din bror.”

“Slap af” svarede manden. “Mine brødre har det helt fint. Men jeg er stoppet med at drikke!”


Forkortelser

Tuborg:
Tag Under Blusen Og Rav Grundigt.
og bagfra: Gentag Ravningen Og Begynd Under Trusserne.

Til Unge Borgere Og Rige Grever, Gamle Røvhuller Og Blondiner Uden Trusser.

Til Unge Borgere Og Raske Gutter.

Carlsberg:
Carl Anker Rasmussen Ligger Stadig Bevidstløs Efter Rejse-gildet.

HOF:
Hent Omgående Flere


Trillingerne

Et hold trillinger på 5 år var i parken og lege, da der kom en ældre dame forbi. Hun spurgte om de var trillinger, for de lignede jo hinanden meget.

“Ja”, svarede den ene, “vi er trillinger”.

Den venlige ældre dame spurgte efter, hvad de hed?

Karl, svarede den første. Egon, svarede den anden. Børge, svarede den tredje med en meget dyb og rusten basstemme.

“Det var dog en meget dyb stemme du har”, sagde damen.

“Ja”, svarede Børge, “men mor havde kun to patter, så jeg måtte nøjes med bajere!”


Hjem til dig

– Skulle vi to ikke tage på druk og få fedtet bøhmanden?
– Nej, tak. Jeg har kolde øl derhjemme og en dejlig kone.
– Fint, så tager vi bare hjem til dig.


Hent en sixpack!

“Gå ned og hent mig en six pack, kvinde!” Sagde manden med en vis stolthed i stemmen og hans kone hentede ham 6 øl.

Næste dag gentog manden ordren og nu havde konen pludselig fået nok.

“Hent dine egne øl, dit svin!” sagde konen.

“Hvis jeg skal hente mine egne øl! Ser du mig ikke i 3 dage!” sagde manden.

1. dag så konen ikke manden.
2. dag så konen heller ikke manden.
3. dag begyndte hun at se lidt med det ene øje.


Kvindelige hormoner

En forskning har vist, at der er kvindelige hormoner i øl. Det forklarer vel, hvorfor mænd er så dumme at høre på efter 6-7 øl…


Søløven

Hvad siger søløven når den går ind på baren?
– ØL ØL ØL


Den ærlige mand

En mand fortæller sin kone at han lige går ud og køber en pakke cigaretter, men da han når hen til kiosken opdager han, at den har lukket.

Han går derfor hen på den lokale bodega for at købe en pakke cigaretter.

Han får også et par øl indenbords og kommer i snak med en smuk kvinde.

Han får et par øl mere, og inden han ved af det, er han hjemme hos kvinden og morer sig.

Pludselig opdager han at klokken er blevet 3 om natten.

“Åh lort. Min kone myrder mig” siger manden, “hurtigt! kom med noget talkum!”

Hun henter ham noget talkum. Han kommer noget på sin højre hånd og går hjem.

Da han kommer hjem venter konen på ham: “Hvor har du været!”

Manden siger: “For at være ærlig, så har jeg været på bodega, fik et par øl, mødte en smuk kvinde, gik med hende hjem og bollede hende.”

“Lad mig se din hånd!” siger konen og tager hans hånd. “Løgner! Du har været ude at bowle igen!”


Vend den rigtigt!

Hvis du mærker noget hårdt mod munden, og bliver våd mellem benene…
Så holder du nok din øl forkert!