Tuborg Påskebryg er en populær fadøl i Danmark, med en særdeles spændende historie bag sig. Første gang den stod på bordet var ved påsken i 1906. Dog måtte påskeøllen forlade markedet i forbindelse med 2. verdenskrig, hvor det blev forbudt at sælge luksusøl. I 1931 kunne man opleve Tuborg Påskebryg på glasflaske, da den indtil da kun blev solgt på fustager.
Tuborg Påskebryg er en særdeles stærk øl, og i slutningerne af 30’erne, blev det da også bestemt at øllen kun måtte sælges omkring påske. Siden da har Tuborg adskillige gange prøvet at introducere Påskebryggen i en lysere udgave – i 1953 og 1973 – men måtte igen 1994 ændre sit produkt til samme skatteklasse som Guld Tuborg.
På trods af at kyllingemotivet har været på etiketten siden 1965, fik Tuborg Påskebryg først i 1994 sit officielle navn, Kylle Kylle, som den siden da har været kendt som i folkemunde.
Tuborg Påskebryg har i øvrigt sin helt egen dag, nemlig P-dag. Dette er dagen hvor påskebryggen frigives og udskænkningssteder fredag aften kl. 20.59 kan servere Tuborg Påskebryg for sine gæster. Interessen for traditionen, som går helt tilbage til 1952, har været svingende i årenes løb. P-dag når da heller ikke at tiltrække samme opmærksomhed som J-dag, men Kylle Kylle står dog alligvel på bordet når påskefrokosten skal indtages sammen med venner og familie.