Pilsner Urquell er et ølmærke som stammer fra byen Plzeň, eller på tysk Pilsen, i Bøhmen, som siden 1993 har været en del af Tjekkiet. Øllets historie går tilbage til Bürger Brauerei, som blev etableret som et borgerbryggeri i Pilsen i 1839, med det formål at brygge øl efter bayersk opskrift.
Bürger Brauerei rekrutterede den bayerske ølbygger Josef Groll, som udviklede ølmærket Pilsner Bier. Eftersom pilsnerøllet hurtigt blev populært langt udenfor Bøhmen, og da andre bryggerier også begyndte at fremstille “pilsnerøl”, registrerede Bürger Brauerei i 1898 varemærket Pilsner Urquell, for at understrege at deres øl var den oprindelige pilsner, idet Urquell kan oversættes til ‘Den primære kilde’.
Det tjekkiske varemærke var et af de vigtigste varemærker hos den verdensomspændende ølproducent SABMiller, som også påbegyndt brygningen af Urquell i Polen og Rusland. SABMiller er i dag overtaget af verdens største bryggerigigant AB InBev.