Franziskaner Hefe Weissbier er en typisk sydtysk weizenbier eller på dansk, hvedeøl, brygget på en totredjedele hvedemalt og en tredjedel bygmalt. Hefe betyder gær og hentyder til de sedimenter af undergær der tappes med. Øllet er overgæret og gennemgår efterfølgende en koldlagring.
Den tyske hvedeøl dufter friskt og en anelse syrligt, med en tydelig frugtig karakter der trækker spor til banan og nelliker. Øllet har ingen bitterhed, men humlearomaen fuldender og understøtter øllets smagsmæssige kompleksitet, således at det opleves forfriskende med en tør afrundethed. Smagen af gær er til stede, men dominerer ikke smagsbilledet.
Franziskaner Hefe Weissbier står flot til det lette sommerkøkken og som læskende tørstslukker til asiatisk krydrede grillspid, f.eks satay og teriyaki, eller til de små og relativt lette spanske tapas, hvor grundingredienserne rækker vidt hvad angår farve, duft og smag.